Foto: Colourbox

Årets ildsjæl søges

Hvem fortjener anerkendelsen som Årets Ildsjæl?

12. maj 2017, 00:11

Fakta

PRIS Uden de mange frivillige og ildsjæle i Karup, vil Karup, uden tvivl, have været noget mindre attraktiv at bo i. De mange kræfter og den megen tid, som de frivillige lægger i klubber, forenings- og kulturliv m.v. er med til at puste liv i lokalområdet og udvikle det til gavn for borgere i alle aldre og med forskellige interesser.

Lokalområdet er helt afhængig af de mange, lokale frivillige ildsjæle. Der kommer ingen udefra og gør tingene for os. Derfor er det også ekstra vigtigt, at vi har fokus på de frivillige, der i praksis får tingene til at ske, så byen forbliver levende og et godt sted at være.

I Karup er der rigtig mange, der fortjener anerkendelse for deres ukuelige engagement til gavn for os alle. Derfor har arbejdsgruppen bag Åben By og byfornyelsesfesten besluttet at kåre Årets Ildsjæl n gang årligt. Første gang bliver i forbindelse med byfesten i august måned.

Hvem skal være årets ildsjæl?

Har du et forslag til, hvem der fortjener anerkendelsen som Årets Ildsjæl? Så send en mail med forslag og begrundelse ud fra nedennævnte fundats til mig på mail: bbd@ugeavisen-karup.dk Mailen skal være mig i hænde senest den 01. juli.

Fundats for Anerkendelse til frivillige og ildsjæle i Karup

Formål: Opmuntre og anerkende det store frivillige arbejde mange Karup borgere udfører, til gavn for høj som lav, ung som gammel, rig som fattig, eller dem der bare har behov for en hjælpende hånd. Sætte fokus på nødvendigheden af det frivillige arbejde og sammenholdet i en landsby og animere nye til at indgå i arbejdet sammen med- og til gavn for andre.

Mål: En gang årligt kåres årets ildsjæl i Karup. Dette finder sted i forbindelse med byfesten i august måned. En komite kårer efter indstillinger fra Karups borgere eller foreninger den person, der bedst lever op til fundatsens kriterium.

Kriterium for at blive årets ildsjæl: Årets ildsjæl er en person, der har ydet en uegennyttig indsats til gavn for indbyggerne i Karup. Personen har gået den ekstra mil, der gør en forskel set i forhold til at opnå bemærkelsesværdige resultater, og som er samlende og motiverende for det gode liv som borger i Karup.

Komite: Fastsætter tidsmæssige rammer for indstillinger, foretager med baggrund i indstillingerne udvælgelsen, vælger- og indkøber gave og foretager overrækkelsen.

Komiteen tilvejebringer den nødvendige økonomi i form af tilskud eller som sponsorat.

Komiteens medlemmer er bredt forankret i byens liv på forskellig vis og består af: Formanden for handelsstandsforeningen, en repræsentant fra Karup Borger- & Håndværkerforenings bestyrelse, en repræsentant fra Onsdagsklubben, en repræsentant fra KKIKs bestyrelse og redaktøren på Uge-Avisen.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Tiltrækkende Open by Night i Frederiks

Open By Night havde stor tiltrækningskraft på borgere, kunder,...

Borgermøde afslutter høringsfasen

Lokalplan 483 giver mulighed for udvidelse af Karup...

Har arbejdet 40 år hos Guldhammer

Bent Jensen runder et efterhånden sjældent jubilæum

Draken på vej

Gennem rigtigt mange år var Flyvestation Karup kendt som base for en...

Vellykket sommerfest i Grønhøj

Tradition og fornyelse gik hånd i hånd, da der var sommerfest i...